Green Innovation Camp II – så er vi i gang.

Introduktion til Green Multi Business Model Analyse og Innovation.

Tirsdag den 15 marts bød vi 36 nordiske studerende velkommen til Greenbizz Green Innovation Camp II i Danmark.

Campen, der foregår hos Business Skive, fik en intens start med forelæsning om GreenBeeBoard og GreenBeeStar analyse fulgt op med teori om Green Business Model Innovation, dvs. en dag med undervisning i de mange aspekter af Grøn forretningsmodel analyse og innovation.

Dagen blev fulgt op af praktiske øvelser – her var opgaven at analysere en coctailcase, vist i form af video. Og som forventet præsenterede grupperne meget forskellige analyser. En gruppe fokuserede på selve det at producere en coctailvideo som en forretningsmodel, en gruppe analyserede casen set fra coctailbarens perspektiv og en gruppe analyserede på selv coctailen, dvs. ingredienser og produktionsprocessen – tre forskellige forretningemodeller.

Alle tre analyser er lige rigtige, og Greenbizz værktøjerne understøtter alle tre analyser – det vigtigste er således fra hvilket perspektiv man indleder sin forretningsmodel-analyse.

Dagen sluttede af med virksomhedsbesøg hos hhv. Midtjyllands Lufthavn, Haderup Skovservice, Frontego og Salling Autogenbrug. Her blev de studerende introduceret til aktuelle virksomhedscases, dvs. udfordringer som virksomhederne gerne vil have de studerende til at analyse og innovere på i de kommende to dage.

 

 

 

 

Fotos: Sukanthan Sureshkumar og Gitte Kingo projekt Greenbizz

Share this article